|
ALENE HJEMME, GRUPPEUDSTILLING, 18. SEPTEMBER - 18. OKTOBER 2008
TJORG DOUGLAS BEER, SOFIA HULTÉN, ERIK VAN LIESHOUT, EMIL LYKKEGAARD, PIND, STEFAN ROTVIT, AGNETE KROGH VINKLER, ERWIN WURM
At være alene hjemme. At kunne gøre, som man vil. At bestemme selv. En titel lånt fra en Hollywoodfilm danner udgangspunkt for en udstilling, hvor otte billedkunstnere har fået frie hænder til at indtage galleriet med installation, fotografi, maleri, tegning, tekst og video.
De deltagende kunstnere administrerer dette selvstyre på vidt forskellig vis. Fra Emil Lykkegaards undersøgelse af begrebet autonomi på et stykke hvidt A4 til Pinds ensomme dokumentation af fireogtyve timers nonstop tankestrøm i atelieret og Erik van Lieshouts forsøg med engelskundervisning af en ung, kinesisk pige. Stefan Rotvits bidrag er en uforstyrret verden af dagdrømmerisk fortættede skyformationer i kuglepen på bomuld, Sofia Hulténs en slags gemmeleg med hjemmets inventar. Tjorg Douglas Beer præsenterer to mediterende palæstinensere på picnic og Erwin Wurm skulpturer af agurker i størrelsesforholdet 1:1 mens Agnete Krogh Vinkler forvandler galleriets arkitektur med en installation af maleri med ekkoer af søjler og negative rum.
|
Sofia Hultén, Fra Points in a Room Condensing, 2006. 40 x 32 cm. C-print.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||